1866, den 8. februar, fik Ane Kirstine og Søren deres første barn. Han blev hjemmedøbt, som det var almindelig skik, af præsten den 14. februar og siden blev dåben så offentliggjort i Vester Assels kirke. Drengen fik navnet Jens Kudsk Jensen.
Ane Kirstine og Søren havde truffet hinanden i V. Jølby præstegård, som Sørens far havde i forpagtning. Her var Søren avlskarl og kusk og Ane Kirstine kokkepige. De blev gift i december 1864, og overtog så en lille gård i Vester Assels. Her voksede Jens op – med leg og med arbejde – allerede 6-7 år gammel tjente han 50 øre på 12 timers arbejdsdage ved at plante græs i den afvandede Thissingvig, efter at have oplevet dæmningsbyggeriet her. Som 10-årig var han vogterdreng for sin far.
Han blev ikke ved landbruget, for han havde ”Lyst til Søen”. Det var familien meget i mod – men til sidst fik han lov at søge hyre og kom ud med skonnerten Skjold af Thisted 1883. Siden var han mere til søs end på land. Og han udelod d´et i Kudsk, for det var lettere udenlands. I 1901 udkom hans ”Haandbog i praktisk Sømandsskab”, der siden er udkommet i endnu 3. udgaver og som stadig genoptrykkes. En guldgrube for alle sejlskibsfolk.
I 1907 forærede Jens Kusk Jensen Vester Assels kirke en prægtig model af barkskibet ”Danmark”, der nu hænger her som kirkeskib.
”Danmark” af København var et stålskib bygget 1892 på Burmeister og Wain. Det var på ca. 2250 tons dw. og 1394 registertons. Det var rigget som tremastet barkskib.
Jens Kusk Jensen sejlede som 2. styrmand med Danmark i 1894-95. Kaptajn Lausen hyrede ham i Hamborg, men skibet lå i London, hvortil han kom med en tysk damper. Helt tilfældigt var han i byens midte 30. juni – og blev af trængselen ført med til Tower Bridge, der denne dag blev indviet af prinsen af Wales og prinsesse Alexandra.
Skibet havde 19 mands besætning, og desuden sejlede kaptajnens hustru med. ”Danmark” gik fra London med kul. Rejsen gik rundt Kap Horn til Iquique i det nordligste Chile efter salpeter. Turen tog 90 døgn i hårdt vejr. Også på hjemrejsen var turen rundt Kap Horn ”som sædvanlig hård” – men der blev sejlet hårdt og for hver vagt blev flere sejl sat: ”Det er jo klart, at et Skib med et saadant Sejlpres ikke faar Tid til at slingre. Fruen ytrede da også ved Frokost: ”I Nat har det nok været godt Vejr, Styrmand, den har gaaet saa roligt”. Kaptajnen gav sig til at le, men sagde blot: ”Styrmand, lad mig se Logbogen.” Da han saa, at Skibet havde løbet 52 Sømil i Vagten (13 knob) sagde han: ”Nu forstår jeg, hvorfor Skibet dirrede”, fortæller Jens Kusk Jensen i sine erindringer.
Kaptajn Lausen tilbød Jens Kusk Jensen stilling som 1. styrmand på næste rejse. Men turen med ”Danmark” var den 11 tur rundt Kap Horn og blev den sidste. Da skibet nåede Dunkerque 3. marts 1895 fik Jens Kusk Jensen at vide, at hans hustru havde født en søn 28. september. Herefter holdt han sig til kortere rejser.
Kilder:
Jens Kusk Jensen: En Sømands Oplevelser i Fred og Krig (Maritim Kontakt XVII, 1995)
Foto:
Søren Thirslund
Forfatter:
Susanne Overgaard, 2013
Fotos på hjemmesiden
Hvor intet andet angives er fotograf Hans Overgaard og Susanne Overgaard.