MORSØ PROVSTI
         

           

Provstiudvalgsmøde 

tirsdag, den 6. december 2011

 

 

Pkt.   Sag                                                             Beslutning

 

Beslutningssager

 

1.

Godkendelse af referat fra 25/10 2011.

 

2.

Godkendelse af dagsorden.

 

3.

473/ Nye kirkegårdstakster

fra takstudvalget

Fra Takstudvalget er den 8/11-11 modtaget omkostningsberegning og kirkegårdstakster 2012 til PU’s godkendelse.

Som følge af de nye regler, optræder nu en takst for etablering, vedligeholdelse og klip-ning af hæk (§ 32). Taksten vedrører erhver-velse af gravstedet og skal derfor indbetales til kirkekassen af alle, der erhverver gravsteds-type med hæk.

PU besluttede at fastsætte en takst på kr. 500,00 over 20 år for medlemmer ved erhvervelse af gravsted (kr. 25,00 pr. år).

4.

473/ Omkostningsberegning på provstiets kirkegårde.

Igangsætning af omkostningsberegning på provstiets kirkegårde.

PU besluttede, at alle MR først i det nye år skal udfylde excell-regneark til omkostningsberegning på provstiets kirkegårde.

5.

577/ Karby Kirke – restaurering af prædikestol m.m.

Fra MR er modtaget ansøgning af 17/11-11 om 5% midler i forbindelse med et akut behov for restaurering af prædikestol m.m. i kirken.

PU besluttede at bevilge kr. 100.000,00 af 5%-midlerne til afdækning i forbindelse med restaurering af prædikestol m.m.

6.

631/ Agerø Kirke – råd i trægulvene

Fra MR er modtaget skrivelse af 20/11-11 vedrørende rådangreb i Agerø kirkes trægulve - med redegørelse og billedmateriale. MR ønsker fortsat trægulvbrædder og har med rådets bygningssagkyndige udarbejdet forslag til nyt gulv med en sikret naturlig ventilation af hulrummet under gulvbrædderne.

Skrivelsen med bilag er den 23/11-11 fremsendt til SØ.

 

PU besluttede, at MR – efter fremsendelse til PU med ansøgning incl. overslag vedr. nyt gulv i kirken – kan få bevilget et beløb af 5%-midlerne i forbindelse med repara-tioner på dette gulv.

7.

633/ Lødderup kirke – ansøgning om overførsel til orgelfond

Fra MR er modtaget ansøgning af 29/11-11 om at få overført kr. 100.000,00 kr. ekstra til Lødderup kirkes orgelfond på indeværende års regnskab, da der er en kassebeholdning på ca. kr. 500.000,00.

PU godkender MR’s ønske om at overføre kr. 100.000,00 ekstra af kassebeholdnin-gen til  Lødderup kirkes orgelfond.

8.

299/ Personalekonsulent

Nye vedtægter for samarbejdet om personalekonsulent.

PU underskrev nye vedtægter for samarbejdet om personalekonsulent.

 

Orienteringssager

 

9.

Uddannelse i ledelse for CO10 Grupperne

Kordegne, kirkegårdsledere, sognemedhjælpe-re, PO-organister og kirkemusikere, som har eller forventer at få ledelsesopgaver kan nu søge stipendium om deltagelse i pilotprojekt i ”ledelse i praksis” og ”organisation” fra aka-demiuddannelserne.

Ansøgningsfrist: 9/12 2011. Ansøgningsskema kan sendes til Kirkeministeriet, att. Lisbeth Garnum, E-post lg@km.dk.

Punkterne 9-19 er taget til efterretning.

10.

531/ Skallerup – opførelse af bålhus

A) Fra SØ er modtaget skrivelse af 27/10-11 til Fredningsnævnet for Nordjylland. SØ har ikke yderligere bemærkninger til sagen og deltager derfor ikke i den berammede besigtigelse af området den 2/11-11.

B) På et møde med Fredningsnævnet den 2/11-11 var Fredningsnævnet ikke fuldtalligt, hvorfor der ikke blev truffet nogen aftale på stedet. Sagen vil blive forelagt for det medlem, der var fraværende under mødet, hvorefter der vil blive truffet en afgørelse.

C) Fra Fredningsnævnet for Nordjylland er modtaget protokoludskrift af Fredningsnævnets afgørelse af 29/11-11 i sagen, hvori nævnet meddeler tilladelse til, at der på matr.nr. 1a Skallerup by, Skallerup opføres et bålhus samt 2 shelters. De 2 shelters skal placeres umiddelbart nord for bålhuset.

 

11.

577/ Karby – Istandsættelse af prædikestol

A) Fra SØ er den 2/11-11 modtaget mail vedrørende istandsættelse af prædikestolen i Karby Kirke samt Nationalmuseets udtalelse af 1/11-11, efter en besigtigelse den 27/10-11. Nationalmuseet anbefaler, at MR straks kontakter en erfaren fag-uddannet konservator, som kan udføre forside-sikring på prædikestolen, ligesom MR kontakter varmekonsulent. SØ vender tilbage til sagen efter modtagelse af endelig rapport fra Nationalmuseet. B) Fra SØ er modtaget skrivelse af 15/11-11 med Nationalmuseets udtalelse vedrørende:

1) Prædikestolen. 2) Altertavle, herunder det tidligere altertavlemaleri: Nadveren. 3) Alter-skranke.4) Epitafium over Johanne Jørgens-datter.

5) Stoleværket. 6) Alterbordspanel. Endvidere medfulgte en besigtigelses-rapport. Nationalmuseet anfører, at rapporten ikke bemyndiger nævnte arbejder iværksat, da enhver iværksættelse af konservering og restaurering af historisk kirke-inventar, der er ældre end 100 år, forinden kræver SØ's godkendelse. Når de nævnte arbejder ønskes påbegyndt, skal MR lade konservator udarbejde en beskrivelse, som sendes ad tjenstlig vej til SØ’s godkendelse.

 

12.

Orientering fra Kirkeministeriet:

Bogudgivelse: Line og Livet

Familieforlaget v/Cecilie og Jesper Felumb Conrad har udgivet børnebøgerne Line og Livet – finansieret af Den folkekirkelige Udviklingsfond. Bøgerne vil blive fremsendt til landets provstier, hvorfra de fordeles til kirkerne efter lokale aftaler. Bøgerne præsen-terer 3 salmer i børnehøjde og formålet er at formidle salmernes poesi til danske børn og deres familier. Udsendelsen vil ske i uge 47.

Afskaffelse af kompensation for skatteloves virkning på kirkeskatten

KM meddeler 3/11-11, at regeringen med sit oplæg for 2012 har lagt op til fra 2013 at afskaffe den kompensation, som folkekirken har fået siden 2004 p.g.a. skattelovenes på-virkning af udskrivningsgrundlaget for kirke-skatten. Fra 2013 skal fællesfonden selv dæk-ke de beløb til præsteløn og departementets administration af fællesfonden, som fra og med 2007 har været dækket af en del af kom-pensationen. Fællesfonden skal således igen finansiere 99 præstestillinger fuldt ud samt betale KM for adm. af fællesfonden.

Materiale til årsafslutning 2011

Fra KM er modtaget materiale til årsafslutning 2011. Mere orientering kan hentes i nyheden ”Bistand til årsafslutning” dateret 7/10 2011.

PU har sammen med Thisted og Sydthy provstier arrangeret kursus for kasserere den 13/1 2012 kl. 8.30-15.00. Tilmelding til KAGR@km.dk senest torsdag, den 5/1-12.

Landsdækkende kirkekalender

Fra IT-kontor er modtaget orientering om en landsdækkende kirkekalender (en del af et nyt og brugervenligt sogn.dk.). Oplysninger om gudstjenester og arrangementer kan indtastes ét sted og vises på Folkekirken.dk på stifts- og provstihjemmesider samt i lokale ugeaviser. Kirkekalenderen lanceres 2/12-11.

Den digitale arbejdsplads
Fra KM er den 10/11-11 modtaget oplysning om, at IT-skrivebordet bliver en del af folke-kirkens intranet og skifter navn til Den Digi-tale arbejdsplads, som med indhold fra LM, KM og stifterne skal give MR én indgang til nyheder og vejledning i menighedsarbejdet. Fremover er det på Den Digitale Arbejdsplads, MR logger på med nuværende brugernavn/ kodeord, åbner mails samt og dokumenter.

 

Intranettet og IT-Skrivebordet bliver til Den Digitale Arbejdsplads den 21/11 2011

MR og ansatte får nu samme IT-værktøj til nyheder, videndeling og håndbøger fra den 21/11-11. Alle får samme forside. IT-skrive-bordet har fået nyt udseende. Der kan logges på fra enhver PC via www.kirkenettet.dk med det normale brugernavn og adgangskode.

 

 

Provstiet har modtaget 80 eksemplarer til uddeling. Interesserede kan henvende sig på kontoret.

13.

590/ Solbjerg-Skallerup-Dragstrup –

Ophør af samarbejde i fælles menighedsråd

Den 15/11-11 er modtaget KM's godkendelse af, at Dragstrup Sogn efter omstændighederne udtræder af samarbejdet med Solbjerg-Skallerup sognes MR og i den resterende del af indeværende funktionsperiode udgøres af 5 repræsentanter valgt i MR-kredsen samt sog-nepræsten. Der skal indsendes ny samarbejds-aftale for fælles-MR Solbjerg-Skallerup, som skal gælde den resterende funktionsperiode ud.

 

14.

299/ Samarbejdet om personalekonsulent

Fra Samarbejdet om personalekonsulent er modtaget referat af bestyrelsesmøde af 15/11 2011. Vedtægterne blev revideret således: Tre deltagende provstier ændres til fem (Rebild, Aalborg Nordre, Aalborg Vestre, Morsø og Jammerbugt provstier). Det blev vedtaget, at bestyrelsen for samarbejdet kan give tilladelse til udtræden med kortere varsel.

Ny personalekonsulent (Liselotte Øgendahl Rasmussen) er ansat 20 timer om ugen pr. 1/11 2011.

15.

120/ Regnskab 2010 med revisionsproto-kollater vedrørende kirkekasserne

Samtlige kirkekasser har - efter aflevering af revideret regnskab med revisionsprotokollat – modtaget dette retur med PU’s godkendelses-påtegning.

 

16.

Kvartalsrapporter 1/1-30/9-2011

PU har mangler nu alene modtagelse af kvartalsrapport fra 2 kirkekasser.

 

17.

416/ Frøslev – Evt. køb af anden del af det sammenbyggede dobbelthus på Elsøvej

Fra MR er modtaget skrivelse af 29/11-11 med oplysning om, at betinget skøde på grunden, Elsøvej 252 er underskrevet. Den andel del, Elsøvej 254 skal på tvangsauktion 7/12-11. MR vil forsøge at overtage også denne del af huset til en rimelig pris.

 

18.

353/Kirkegårdsvedtægter

PU har endnu ikke modtaget kirkegårds-

vedtægt fra alle sogne i provstiet. De resterende 6 sogne (Alsted, Elsø, Erslev, Flade, Redsted og Ørding) bedes snarest muligt fremsende kirkegårdsvedtægt til provstikontoret.

 

19.

Eventuelt.

Nye mødetidspunkter 2012:

20. januar kl. 18 – Nytårskur for PU

24. januar kl. 9 – PU-møde

6. marts kl. 9 – PU-møde

19. april – Fælles strukturmøde

24. april kl. 9 – PU-møde

24. april kl. 19.30 – Forbered. budgetsamråd

19. juni kl. 9 – PU-møde -foreløbige budgetter

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Mette Moesgaard Jørgensen
formand