Enhjørningen i Skallerup

Enhjørningen har mange former og ry for at være et mystisk og sky dyr, der er svær at fange. Det gælder også enhjørningen i billedform. På nordsiden af Skallerup kirke kan man se et billede indhugget i stenen. Et meget gammelt billede fra kirkens ældste tid, tidlig middelalder, 1100-tallet måske. Det ligner en løve. Og det er for længst gået i glemmebogen, hvorfor den lige løber der.

Arkæologen Søren Nancke-Krogh fortæller, hvordan han i Skallerup fandt billedet trukket op med sort cykellak. Det var graverens kone, der havde gjort det, for at man bedre kunne se billedet - og det er hendes udgave, løven, der er vandret videre til værker som Danmarks kirker. Søren Nancke-Krogh satte en papirbane op over billedet, og gned på det med farvet skomagervoks. Ligesom vi engang kørte en blød blyant over en mønt under madpapir. På frotteringen markeres alle forhøjninger med farven, fordybningerne tegnes klart i sort.

I Skallerup voksede et horn frem på ”løvens” hoved: En enhjørning altså. Den ligner ikke senere tiders romantiske enhjørning: En hest med meget langt horn i panden. Det horn Nordatlantens folk solgte sydpå – og som egentlig stammede fra narhvalen.

Enhjørningen i Skallerup minder stadig om en løve, og det snoede horn er meget kort. Et lille tæt og meget kraft- og livfuldt væsen. Hornet er kort og sidder oppe på hovedet. Dyret har kløftede fødder.

Der findes meget få stenbilleder med enhjørninger i Danmark. Eksempler findes på Herrested Kirke på Sydfyn, i Stoense kirke på Langeland og på døbefonten i Dalby i Skåne. I alle tilfælde er der tale om små ”vilddyr” med kort horn og klove. De ser klart ud til at være i familie med den kinesiske Ki-Lin, der også er løvelignende og har kort horn og klove. I Kina var dyret et fuldkommenhedens symbol, Ki betyder mandlig og Lin kvindelig.

Hvorfor en enhjørning på kirken på Mors? Den historie kan vi alle brodere på…

Blot kan nævnes, at enhjørningen – eller et lignende væsen - nævnes i bibelen under navnet Re´em. At dyret bl.a. bruges som symbol på Kristus og hans brud eller mor. At det er så stort, at det rækker fra jord til himmel, og at det bruges som billede på himmelsk retfærdighed mod jordisk hovmod.

Kilder:

Søren Nancke-Krogh: Stenbilleder i danske kirker (1995)

Wikipedia: Om enhjørningen

Forfatter:

Susanne Overgaard, 2013