Tårnet i Tødsø

Tødsø og dens kirke ligger højt på en bakke i landskabet. Kirkens tårn er et vartegn og vejviser

til stedet. Her behøves ingen skiltning. Tårnet er stort og solidt og menes at være fra senmiddelalderen, samtidig med klokken.

På vestsiden af tårnet ses nogle bogstaver og et årstal i jern: NQ  EMB  1803.

Det er forbogstaver. Præcis samme forbogstaver findes på en fin egetræsdør fra 1795, der i dag står på Morslands Historiske Museum. Oprindelig sad den i bindingsværksgården ved Algade, hvor Fakta nu ligger. Den umalede dør har fine udskårne dekorationer og små ruder. Øverst ses to vægte. Her boede en købmand. NQ står for Niels Quistgaard og EMB for hans hustru, Ellen Margrethe Bang. De to var ”kirkeejerne” til Tødsø kirke i 1800-tallet, d.v.s. de ejede tiende-retten hertil. De fik part i afgifterne betalt til kirken, til gengæld skulle de holde kirkebygningen vedlige.

Niels Quistgaard var en af sin tids store købmænd i Nykøbing. Han drev handel med både grovvarer og kolonial, han var skibsreder, og så var han en af de tre købmænd, der i 1788 byggede det første havneanlæg vest for Aalborg. De to øvrige var hans far, Chr. Quistgaard, og Thomas Jepsen, der havde købmandsgård ved Kirketorvet, hvor der senere blev gæstgivergård (Bendix, Algade 12). Jepsen har skænket Nykøbing kirke dets kirkeskib.

I 1803 lod Niels Quistgaard og Ellen Margrethe Bang kirken reparere. Det skete ikke uden problemer. I juni 1803 var der syn for alle kirker i Nørre Herred. Da var Tødsø kirke under ”betydelig reparation”. I kirkebogen står: ”Først færdig sidst i Oktober p.g.a. mangel paa Haandværksfolk, da en stor Deel af disse var som Soldater i Holsteen.” Det kan man studse over: Danmark var vel ikke i krig i 1803? Nej, ikke rigtig, men England og Frankrig holdt kun en kort pause mellem Revolutionskrige og Napoleonskrige. I 1803 rykkede krigshandlingerne tæt ind på Hertugdømmernes sydlige grænse. Hæren blev derfor mobiliseret og omkring 16.000 mand stationeret i Holsteen.

Slutningen af 1700-tallet og de første år af 1800-tallet havde været den den ”florissante tid”, med højkonjunktur for søfart og handel. Det fik nu en brat ende. Endnu 1805 havde Nykøbing 13 skibe, hvoraf tre tilhørte Niels Quistgaard, der desuden havde part i halvdelen af en stor galease ved Aalborg. Den 14. oktober 1805 døde købmanden imidlertid blot 55 år gammel. Provst Schade skrev herom: ”Nykjøbing tabte i ham én af sine bedste og kiereste Borgere…mange Hænder satte han i Virksomhed”. Han havde hjulpet uformuende og fattige og testamenterede også dem en sum ved sin død. For byen og landet som helhed fulgte barske tider. Nykøbing-skibenes antal var i 1811 faldet til to hele og to halvparter. Krig med England, statsbankerot i 1813, og tabet af Norge i 1814 fulgte.

I Tødsø står kirke og tårn endnu, og hertil er i 2013 kommet endnu en klokke. Den er skænket af A. P. Møller og hustrus Fond.

Kilder:

Kirkebog for Tødsø sogn.

Caspar Schade: Beskrivelse over Øen Mors (1811)

Chr. Villads Christensen: Nykjøbing paa Mors 1299-1899 (1902)

Susanne Overgaard: Byens havn (1993)

Forfatter:

Susanne Overgaard, 2013