Galtrup Kirke

Ifølge et sagn var materialet til bygningen kørt sammen i Tøving, men natten før murerarbejdet skulle begynde, blev det af trolde flyttet til det sted, hvor kirken nu står. Sagnet hænger sikkert sammen med, at der på Tøving Mark har stået et kapel.

Kirken består af kor, hvis apsis er nedbrudt, og skib fra romansk tid, og et sengotisk tårn fra o. 1500. Våbenhuset er opført o. 1860.

Flere steder på muren er der stenhuggerfelter, fx i triumfgavlens østside er indsat en kvader med overkroppen af et menneske i højt, lidet detailleret relief, og i våbenhusets gavl findes en kvader med et stærkt frem­springende, velnæret, kortbenet, rotteagtigt dyr.

I tårnets sydmur er der indmuret 2 gravsten. Den ene er skriftløs, men prydet med et stort, latinsk, konturhugget kors, hvis tre øvre arme er trapezformede med cirkelskive i skæringen.

Den anden er Galtrupstenen: en næsten to meter lang sten fra slutningen af 1100-tallet med runer. Fladens øverste del optages af den trelinjede indskrift og et løst skitseret konturkors, forneden af en lille, indristet løve, hvis tvedelte hale snor sig op mellem dens bagben. Hovedet er bortforvitret.

Runerne læser »Her ligger Isulv Torkelssøn«.

Bemærk at trædestenen foran våbenhusets dør er en gammel gravsten for Provst Jens Iversen død 1670. I hjørnerne ses cirkler med evangelistsymboler.  

Der er to brudstykker af sengotiske kalkmalerier indvendigt: Jomfru Maria ved siden af den tornekronede Kristus og over prædikestolen ses livets hjul med en skikkelse stående øverst, mens en anden styrter hovedkulds ned.

Kilder:

Kirkerne på Mors af Anton Berg, Erik Hesselager, Holger Jørgensen, Arnold Kæseler, Per Vegger, 1989, Forlaget Fortiden.

Nationalmuseet: Danmarks Kirker