Kirken er den største landsbykirke på Mors og kaldes også for ”Øens gamle domkirke”.
Den har apsis, kor og skib fra romansk tid samt ikke mindre end fem sengotiske tilbygninger: Våbenhus, vestforlængelse, tårn, sakristi og sydkapel.
Der er to billedkvadre i midterfaget i apsis, forestillende plumpe løver med modvendte hoveder; Tungerne hænger ud af de åbne gab, halerne er slynget frem mellem bagbenene.
I sakristiet er der kalkmalerier fra o. 1700.
Alterbordspanel og prædikestol er fra o. 1600. Altertavlen er fra 1690 i barok stil med pietistiske malerier. Prædikestolen er bemalet i 1703 med pietistiske billeder og indskrifter.
Billederne fra øst:
1) Landskab med træ
2) Hånd presser drueklase over hjerte; sanor (»jeg helbredes«)
3) Hånd planter træ, en anden vander; adsit ab alto (»han hjælpe fra det høje«)
4) Hjerte, hvorfra vokser kvist, der bærer hvid due; refectionem spero (»jeg håber på genoplivelsen«)
5) Bog med dansk og hebraisk, hvorpå hjerte med øje under lygte; illuminor (»jeg oplyses«)
6) Kristi kors, hvori en bikube; mellifico (»jeg honningsøder«)
7) Klippe i vand med korsmærket støtte, hvorpå hjerte med kors; superædifico (»jeg bygger ovenpå«)
8) Hjerte over brændende ovntårn samt et par forskrevne, græske ord. Malersignaturen CL.
Pulpitur fra 1680, sikkert af snedker C. N. Bech.
I Storfelterne står de samtidige malerier ret velbevarede, udført af Christen Lyngbye: 1) Salvator mundi (»Verdens Frelser«)
2) Troen
3) Haabet
4) Kierlighed
5) Rætferdighed
6) Forsicttighed
7) Størkke
8) Maadelighed
Døbefont af granit er romansk af morsingtypen med dåbsfad fra o. 1575 fra Nürnberg. I bunden er motivet bebudelsen, på randen er der indstemplede liljeornamenter samt to graverede bomærkeskjolde, det ene med en fugl, det andet med Jesu monogram.
Kilder:
Kirkerne på Mors af Anton Berg, Erik Hesselager, Holger Jørgensen, Arnold Kæseler, Per Vegger, 1989, Forlaget Fortiden.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker